20. feb. 2013

Digt, Gør Øjeblikket Væsentligt


Digt fra Gør Øjeblikket Væsentligt af Christine Miranda, jun. 2011

Jeg står og rækker op mod alle de fantastiske ting, som efter sigende skulle frembringe lykken. Haps, siger det, og jeg får fat i 1. pladsen. Folk hylder mig, klapsalver og skinnende guld i mine øjne. Haps, og jeg får fat i pengeposen. Jeg lever det søde liv, flyver i privatfly over Atlanterhavet. Jeg strækker mig igen, er lige ved at falde men får fodfæste. Denne gang får jeg fat i computeren og ser mit liv gennem netværkets spinkle tråde. Så mange venner, så mange forbindelser. Da jeg får fat i stjernen, går der et sug gennem min krop. Jeg bliver oplyst og beundret og er så smuk på den klare nattehimmel. Jeg giver slip i stjernen og lyset slukker. Jeg får fat i en papirspose, så flot og dyr. Nede i posen ligger silkedrømme og pels kys. En sidste gang strækker jeg mig og får fat i hjertet. Jeg flyver op over værdierne og rammer lykken blidt. Tyngdekraften har forladt mig og lykkerusen bliver mine fysiske love.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv