4. aug. 2012

Rawfood og vegetarisk madkunst

Sødeste læsere

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har en passion for mad. Jeg elsker at se på det, dufte til det, kokkerere det og servere det for mine kære. Desuden læser jeg omkring en million madblogs, og her til morgen så jeg fx "River Cottage - vegetables", et madprogram om at leve vegetarisk. Der var både en masse lækre salater, fyldte græskar, diverse tappenader og ikke mindst: rawfood. Jeg er fuldstændig fascineret af rawfood universet, og går og drømmer om at afprøve nogle af de fantastisk inspirerende retter. Dog er rawfood temmelig svært at være kreativ med for en almindelig madelsker, da man skal opfylde visse kriterier for at kunne kalde det for rawfood. Intet mad må kokkereres på over 38 grader og dvs. at man må finde på en masse mystiske sammensætninger for at kunne samle en hel menu. Fx blev der lavet rå samosaer, og siden man ikke må bage dejen, så havde kokken udviklet eb slags elastisk indpakning i form af kokosnød smurt ud på bagepapir og dernæst til dehydrering i en dehydrator. Det var virkelig et spændende projekt. En anden ret, som jeg helt sikkert skal prøve af, er en raw chokoladekage. Bunden laves af blendede pekannødder og dadler m. lidt salt og sukker, og selve chokolademoussefyldet består af blendet avocado med masser af ægte kakaopulver, vanille og sukker. Yum! Sig endelig til hvis i selv har prøvet nogle interessante raw eller vegetariske retter!



Mange madglade kærlige kys

Christine Miranda

1 kommentar:

  1. Hyggelig blog du har dig der!!
    Har selv kigget en del på raw food - især kagerne! Caroline Fibæk har en fantastisk "kogebog" med opskrifter på diverse kager og desserter der er raw :-)

    //Katrine Anna
    http://laviiiie.blogspot.dk/

    SvarSlet

Blog-arkiv