27. nov. 2011

advents dikkedarer

Jeg ønsker jer alle den dejligeste 1. søndag i advent! 
Julestemningen er strømmet over mig, og det vil jeg altså gerne give min mor credit for. Jeg sidder og hygger med Frank Sinatra, pebernødder, hjemmelavet adventskrans og en lille adventsgave. Lille er en absurd underdrivelse, for det er nemlig noget så fantastisk som en Macbook Pro! Jeg er helt mundlam, for det er godt nok en vild gave. Den kommer om 2 dage med ekspress levering, og jeg tror vitterligt, at jeg kommer til at give postbuddet et kæmpe kys. 

Nå nå nå, det stormer helt vildt udenfor, og det gør faktisk stemningen endnu mere julet - tak storm! Jeg glæder mig så meget til, at jeg får juleferie, for der er en masse søde venner, som jeg trænger til at se, og så skal jeg øve med Jamiroquai bandet. Glæder mig som et lille barn til at spille med dem igen! Så skal min familie for første gang i mange år holde en rigtig, samlet jul. Jeg er spændt på at se, om de kan holde hinanden ud. 

Kram lige jeres nærmeste, for der findes intet bedre end et uventet kram.

Såe det sagt.
Christine Miranda

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv